Vi har
et kæmpe sortiment af vin i butikken, og i og med vi har GB wine har vi også en hel del
egen import af vine. Vine der er nænsomt udvalgt fra små vinhuse i Frankrig og Italien, og som du ikke kan købe andre
steder.
I
byen Voegtlinshoffeni i Alsace, Frankrig ligger vingården
Ginglinger-Fix.
Familien Ginglinger har i 13 generationer produceret skønne vine.
De har i alt 12 hektar med vinmarker, heriblandt to Grand Cru marker.
Alle vine produceres på
håndplukkede druer, der dyrkes på bjergsiderne i Alsace.
Selvom Ginglinger-Fix huset ikke er certificeret økologisk, forgår den daglige
drift stadig efter økologiske principper
Ønolog Eliane Ginglinger går ikke på kompromis med kvaliteten, mange af vinene
har netop derfor opnået medaljer.
Eliane har en meget stor passion for vin, og det kan virkelig smages. Hun
er uddannet vinmager og fik sit diplom i Dijon i 1997.
I den
sydligste del af Bourgogne i Frankrig, ligger Domaine Philippe Deschamps.
Det er et lille familie fortagende på kun 7 hektar.
I vindistriktet Beaujolais producerer Philippe følgende vine: Beaujolais Nouveau Villages,
Beaujolais Blanc, Brouilly og Morgon.
Igennem Lyon løber de 3 floder: Rhone-floden, Saone-floden og Beaujolais-floden,
som alle kulminerer sammen i en af vinverdens største traditioner, nemlig
frigivelsen af Beaujolais Noveau.
Det er en rødvin fremstillet på gamaydruen , og det er den mest populære vin de primeur.
Den frigives kun til salg den tredje torsdag i november.
Men heldigvis har Philippe andre vine vi også har.
Brulhois vinhusene ligger i Gascogne mellem Bordeaux og Toulouse. De forskellige vinhuse skaber en spændende mosaik af vine.
Vinene fra Chateau Grand Chene er nu i 5. generation.
De tilstræber bæredygtig forvaltning. Det er Pays du Vin Noir (“Landet med de sorte vine”). Det er dog især deres hvide vine og rosé, der er anerkendte for deres smagfuldhed. De er fremragende ambassadører for Brulhois AOC-vine.
Placeringen, hvor Atlanterhavets og Middelhavets klima krydser hinanden, er med til at give Brulhois vinene en karakter, man ikke finder hos andre vine. Siden 2016 har vinhuset været i gang med en øko-venlig konvertering af vingården. Idag er mere end 65% certificeret til H.V.E: High Environemental Value.
VI hjemtager både rød, hvid og rosé herfra. Huset her er vores første samarbejde i Frankrig, det er vine som vi er meget glade for at kunne præsentere.
Det gamle Rhône hus Château de Marjolet, ligger i den sydlige del
af Côtes du Rhône i Frankrig.
I kommunerne Gaujac og Laudun ligger deres 80 hektar store vinmarker.
Pontaud familien har produceret vin i 4 generationer, og deres historie går
helt tilbage, til det 13 århundrede.
I 19-hundredetallet er det Virgil, borgmester i Gaujac som står
for gårdens omlægning til vinstokke.
I 1945
overtager hans søn Jean produktionen, og begynder at vinificere i husets egne
kældre.
Ved sin død i 1971 overtager Bernard og etablerer Château de Marjolet som en
rendyrket vingård.
I dag drives Château de Marjolet af børnene Laurent og Sophie.
De lægger stor vægt på at producere under hensyn til og respekt for naturen.
Vi importerer disse skønne vine direkte fra vingården.
I den bjergrige Italienske region Umbrien ligger
Niccone Valley, her købte Ursula Gritti, og hendes mand,
i 1996 et hus kaldet Sant'Andrea.
Sant'Andrea kom med 180 hektar jord, herunder en 3 hektar stor vingård
beplantet med Sangiovese, Colorino og Merlot
Ved hjælp fra lokale bønder lavede de i 1996 de første vine fra vingården.
Hvert år derefter plantede de flere vinstokke, så der i dag er 40 hektar vinmarker.
Produktionen er på 250.000 flasker fordelt på 11 vine. Vinene er klassificeret
Umbrian IGT (Indicazione Geografica Tipica). Vingården anvender nænsomme og
miljøvenlige produktionsmetoder.
Vi har besøgt huset Sant´Andrea flere gange og glæder os til at det bliver
muligt igen.
Vi har et stort sortiment af Ursulas skønne vine
Terres de Ravel er en familieejet virksomhed som ejes af familien Ravelog består af 4 vingårde i Provence, tæt på middelhavskysten.